Om Building Communities

Building Communities har siden 2002 samarbejdet med lokalsamfund i Guatemala om retten til uddannelse, bæredygtigt jordbrug, fødevaresuverænitet og genskovning. I dag har vi to programmer i Guatemala. Det ene program er etableret i samarbejde med foreningen, Ixkoq’a (regnbue på Kakquikel), som har fokus på køkkenhaver, hønsehold og fårehold. Det andet program er etableret i samarbejde med kooperativet, Vida y Esperanza, der har fokus på genskovning i Sololá, Guatemala.

I 2024 har vi opstartet et familieprogram i Palæstina, hvor du kan støtte forældreløse børn og familier i Gaza. Programmet har fokus på støtte til familier, der adopterer forældreløse børn, genopbygning af lokalsamfund og akut hjælp.

Building Communities er frivilligdrevet og arbejder med et minimum af administrationsomkostninger.

Du kan støtte vores arbejde som medlem og/eller som frivillig.

Vores indsamlinger er godkendt af Indsamlingsnævnet.

Hvem er vi

Juana Bocel
Guatemala

Juana Bocel er repræsentant i foreningen, Ixkoq’a, der arbejder med bæredygtigt jordbrug og fødevareselvstændighed.

Estela Meletz
Guatemala

Estela Meletz er forkvinde og initiativtager til kooperativet Vida y Esperanza. Kooperativet består af otte kvinder, der er gået sammen om at producere økologisk gødning (ormekultur) og træer.

Antonieta Ceiba
Guatemala

Antonieta Ceiba er en af initiativtagerne til foreningen Ixkoq´a, der har til formål at anlægge køkkenhaver og hjælpe hinanden med arbejdet.

Teresa Rodriguez
Tyskland

Teresa Rodriguez er uddannet indenfor journalistik, teater og kulturvidenskab. Hun har siden 2010 samarbejdet med Building Communities om oversættelses- og kommunikationsopgaver for programmerne i Guatemala. Hun bor i øjeblikket i Tyskland, men har fortsat tæt kontakt med Danmark og organisationen.

Joan Margrethe Hegelund
Danmark

Joan er uddannet kulturgeograf med sidefag i spansk. Hun er tidligere gymnasielærer i geografi og spansk. Joan har derudover arbejdet som spansk-engelsk-dansk tolk og har arrangeret og forestået adskillige specialrejser især til det Syd- og Centralamerikanske kontinent.

Katrine Gro Friborg
Danmark

Katrine Gro Friborg er udddannet Cand. scient. i Environmental Development. Katrine begyndte som frivillig i 2019 og arbejder med Løb for et træ-kampagnen og udviklingen af naturprodukter i vores kooperativer i Guatemala og Argentina.

Silke Mechlenburg
Danmark

Silke Mechlenburg er Cand. scient. soc i International Udvikling og Kulturstudier. Silke opstartede Building Communities i 2002 og arbejder fortsat som frivillig med at koordinere samarbejdet mellem Danmark og Guatemala og fundraise til de forskellige programmer.

Donya Kahlil
Danmark

Donya Kahlil er cand. mag i migrationsstudier og har været med til at udarbejde vores støtteprogram for forældreløse børn og familier i Gaza. Donya er programansvarlig for dette programmet.

Zoila Sicajau
Guatemala

Zoila driver sammen med sin familie i organisationen, Milagro de las plantas. På familiens jord dyrkes medicinalplanter til salg og til fremstilling af forskellige naturprodukter.
Zoila koordinerer vores genskovningsprogram og køkkenhaveprogrammet.