Skridt der sætter klimapositive fodspor

“Løb for et træ” er en kampagne, hvor skolebørn i Danmark samler ind på Skolernes Motionsdag til køb og plantning af træer i Guatemala.
Børnene deltager aktivt og lærer samtidig om træers fantastiske egenskaber, skovens betydning og lokalsamfund i Mellemamerika.
Træer er uden tvivl fantastiske – lad os hjælpes ad om at få plantet flere træer.
Hvordan kan din klasse være med
Hvis du og din klasse gerne vil være med at samle ind til plantning af træer i Guatemala, skal I kontakte koordinator Silke Mechlenburg på mail (silke@buildingcommunities.dk) eller på telefon (+45 26684615).Vores koncept er enkelt – for hver 5 kr, der indsamles, køber vi et træ af kooperativet “Vida y Esperanza” i Guatemala, som udplantes i et genskovningsprojekt. Træerne plantes i samarbejde med lokalsamfund i Guatemala, hvor store dele af befolkningen lever i ekstrem fattigdom.
Rent praktisk løber I runder/km og samler ind pr. runde I løber, forældrene har så mulighed for efterfølgende at donere et valgfrit beløb (på MobilePay eller en simpel kortbetaling). Det er vigtigt for os, at alle elever, som har lyst til at deltage, kan være med. Derfor er fokus på børn, bevægelse og klima, og klassen som helhed, og ikke på hvor meget den enkelte elev kan indsamle. Klassen får et diplom tegnet af Flemming Quist Møller, hvor det fremgår hvor mange træer, I sammen har løbet hjem.
Ved at løbe lokalt – gør de en positiv indsats globalt. Vi oplever, at eleverne er motiverede for at løbe ekstra langt, når de løber for en god sag.
Vi kommer gerne ud på skolerne og fortæller jer om projektet før og efter løbet, så I kan blive klogere på vores samarbejde med lokalsamfund i Guatemala og hvilken forskel, det gør at plante træer.
Kontakt Silke Mechlenburg for at høre nærmere – mail: silke@buildingcommunities.dk – tlf: +45 26684615