Vores resultater

291 unge med uddannelse
Gennem Building Communities’ fadderskabsprogram har 291 unge fået en uddannelse. 102 er godt på vej.

COOPEILE – Åbning af socialøkonomisk andelskasse
COOPEILE er et af initiativer der er blevet gjort muligt med medlemmernes støtte. COOPEILE er et mikrokredit- og opsparingskooperativ, der er opstartet gennem vores partnerorganisation i Guatemala.

web_aflang_03
Ny skole i landsbyen Caserio San José på 24 dage

Forundersøgelse
Building Communities besøgte landsbyen San José Chiaqué i 2010 sammen med vores partnerorganisation i Guatemala, PEILE. Vi var inviteret til at lave en forundersøgelse sammen med landsbyens beboere.

Første prioritet for beboerne var en ny skole. Børnene blev nemlig undervist i en gammel faldefærdig bygning, uden el eller vand. Alle 6 klassetrin blev undervist i samme lokale, hvilket gjorde det svært at fælge med i undervisningen trods stort engagement fra både lærere og elever.

Finansiering
I 2013 gik vi sammen med organisationen Miracles In Action om at finansiere skolebyggeriet. Byggeriet kunne gå i gang. Miracles in Action finansierede størstedelen af materialerne.

Skole på 24 dage
24 dage efter at første spadestik var taget stod skolen færdig og blev straks taget i brug. Hele landsbyen var dybt engagerede i arbejdet. Det er hårdt arbejde, fordi det hele er manuelt, fra at grave grøfter til at blande beton. San José ligger ret afsiddes og vejen dertil går gennem en flod og op ad snoede og stejle bjergveje. Når der leveret materialer til skolebyggeriet måtte landsbyens beboere ofte ud inden arbejdsdagen begyndte kl 6 om morgenen for at jævne de største huller i vejen ud.

Tilbage i 2014
I Juni 2014 var Building Communities tilbage på besøg. Mødet blev holdt foran skolen, der står som et monument for samarbejde og engagement. Beboerne har mange flere ideer til, hvordan livet i landsbyen kan forbedres, og de ved nu, at det er dem, der kan få det til at ske. De ser sig selv som en del af løsningen. Det er et godt fundament for at skabe forandring.