Om vores arbejde

Building Communities er involveret i en række projekter. Nogle projekter finansieres af Building Communities mens vores rolle i andre projekter er at bistå med idébeskrivelse, projektledelse og koordinering af samarbejde.

Vores igangværende aktiviteter:

Bæredygtig skole og skolehaver i Caserio Nueva Esperanza
I Nueva Esperanza er vi ved at lave et pilotprojekt på en bæredygtig skole. Med skolebygningen opsamles regnvand til brug i skolehaven. Udover opsamling af regnvand og en skolehave anlægges vertikale haver, kompostering og mindre planteskole.
Læs mere om projektet, status og samarbejdspartnere.

nueva_web

Mikrokredit i San José Chiaqué
I landsbyen San José Chiaqué spiller kvinderne en vigtig rolle i organiseringen af landsbyen og ikke mindst i familiens økonomi. Der er meget gåpåmod og ideer til hvordan levevilkårene kan forbedres. Nogle af ideerne som blev taget op under vores besøg i juni 2014 var opdræt og salg af grise, hønseprojekt med salg af æg.
Med etableringen af andelskassen COOPEILE er der mulighed for at danne grupper af kvinder, der kan optage mindre lån til opstart af sådanne projekter.
Læs mere om projektet og status.

kvinder_sanjose

Sikring af skole og bæredygtigt landbrug i Comaj Pericón
I Comaj Pericón er landsbyens skole i fare for jordskred. Skolen ligger halvvejs nede af et bjerg, hvor der er fældet træer op af bjergsiden. I landsbyen vil de gerne bygge en anden skole, men på sigt vild e stå med samme problem, da hele landsbyen med den nuværende træfældningspraksis vil være i fare for jordskred. Med tiden vil jorden derudover blive udpint pga erosion. Et muligt projekt kan derfor være at genplante træer/hegn op af bjergsiden og andre metoder til at modvirke erosion og jordskred og samtidig sikre at jorden ikke udpines.
Læs mere om projektet og status

comaj_aflang

Vil du være med?
Du kan støtte vores arbejde både som enkeltperson eller som virksomhed.

Du er også altid meget velkommen til at ringe til koordinator Silke Mechlenburg på telefon 26684615 for at høre nærmere.