Bygenskole.dk er flyttet hjemmefra

on 13 januar, 2014 Uncategorized with 0 comments

Silke - kontorFra den 1. november 2013 har Bygenskole.dk fået eget kontor. Iværksættervirksomheden Danske Ejendomsmedier stiller gratis et kontorlokale til rådighed på Frederiksberg, hvor de selv holder til. ”Man skal gøre hvad man tror på er det rigtige. Sådan har vi altid drevet vores virksomhed, og det betyder også, at vi giver noget tilbage, når vi kan”, fortæller direktør Thomas Barfod. Danske Ejendomsmedier driver en internetportal og er specialiserede indenfor annoncemedier på nettet, som de designer og udvikler løsninger til.

Alle er velkomne!
For Bygenskole.dk betyder det rigtig meget, at vi nu har et fast mødested for alle tilknyttede organisationen. Tidligere har vi måtte mødes privat, hvis én af os kunne lægge hus til eller på caféer rundt om i byen. Så en lille ting som at have eget kontor betyder alverden for os. Derfor vil vi nu også begynde at holde frivilligaftener én gang om måneden for alle, som er tilknyttet Bygenskole.dk.